![]() |
![]() |
For andet år i træk rådgav, producerede og afviklede No Parking E-handelsprisen, som i år blev afholdt i den smukke Børssal fra år 1619. På trods af stram økonomi og en historisk sal med restriktioner, lykkedes det at arrangere et flot show der gav positiv respons hos publikum. Showet Aftenen blev indledt med en 3D-animeret animation igennem en labyrint, der endte ud i eventens logo. Herefter gik værtinden, Anne Skare, på scenen og præsenterede talere og de nominerede hjemmesider. No Parking producerede film til 14 kategorier, der viste uddrag fra de nominerede virksomheders websider. Udover animation- og filmproduktion, blev der produceret grafik til alle indslag i showet og der blev etableret lydeffekter og musik til at skabe den rette stemning. Salens udfordring Børssalen er aflang og med søjler i begge sider. Derfor var det ikke optimalt at opsætte scene og lærred i den ene ende af salen. Løsningen blev at opstille en rund scene på midten, med store plasmaskærme på ophænget, samt supplerende skærme på 4 søjler rundt i salen. På denne måde kunne alle se scenen og de nominerede film, samtidigt med at der skabtes en flot scenografi. Værtinden og de forskellige fordragsholdere blev instrueret i at bevæge sig rundt på scenen, så alle gæsterne kunne se hvad der foregik.
Levering af al teknik No Parking var med i planlægningen og leverede en komplet pakke med video-, lys-, lyd-, og sceneteknik til arrangementet til en attraktiv pris. Teknikken blev leveret i samarbejde med Tuxen AV-center. Udtalelse fra FDIH: "FDIH har samarbejdet med No Parking om det store awardshow E-HANDELSPRISEN for anden gang i træk. Igen i 2009 blev det til et stort og flot show med professionel afvikling og håndtering af alt fra scene, lys og lyd til den kreative udvikling af 14 nomineringsvideoer. At arbejde sammen med No Parking har været en utrolig behagelig, professionel og gennemført proces, hvor tidsplanerne er blevet overholdt til punkt og prikke samtidig med, at der er blevet udvist fleksibilitet og forståelse for en presset tidsplan. Det har ligeledes været utrolig rart at arbejde med et firma, der har visioner og ideer til at udvikle et koncept og gøre det gangbart i svært tilgængelige omgivelser. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med No Parking, og resultatet blev over al forventning med et awardshow til den store guldmedalje." - Ursula Fugmann Iversen projektleder for E-handelsprisen, FDIH |
| No Parking · Filmbyen 12 · DK-2650 Hvidovre · +45 40578222 / +45 41518222 · |