![]() |
![]() |
|
TOPLEDER MØDE 2009
Produktion: Corporate event
Format: grafik, 3D-animation, Watchout
Kunde: Syntase
År: 2009
For anden gang i træk lavede No Parking film, grafik og præsentationer til et stort internationalt årsmøde, men til forskel fra 2008 var vi i 2009 også ansvarlige for afvikling af 3 dages intensivt arrangement i Hiltons Konferencesal i København. Udover grafik og præsentationer, var No Parking ansvarlige for timing og distribution af flere forskellige videosignaler til den 15 meter brede panoramaskærm og diverse plasmaskærme. No Parkings avancerede Watchout system blev benyttet til at lave panoramaskærmen, som projiceret med 4 videoprojektorer der tilsammen skabte det bredde billede. Tematiske åbningsfilm No Parking producerede åbningsfilm til de 2 første dages temaer, som bl.a. var udformet som en videokollage af reportager fra aktuelle begivenheder i hele verden, der åbnede op i flere videovinduer henover den 15 meter bredde panoramaskærm. Den grafiske visualisering af temaerne, blev bl.a. visualiseret med animation af en rund jordklode der folder sig ud til et fladt verdenskort - en visualisering der også blev brugt til at vise geografiske resultater fra et interaktivt afstemningssystem, hvor hver af de 300 deltagere kunne deltage i afstemninger om virksomhedens udfordringer i fremtiden. Sekvens fra en af åbningsfilmene Interaktiv grafik Deltagerne på konferencen blev udfordret til at deltage i sessioner, med individuelle afstemninger og tekstbaseret feedback via kompakte interaktive enheder, der var udleveret til alle deltagere. Spørgsmål der blev transmitteret på storskærm, var ledsaget af No Parkings grafik og animationer, hvilket gjorde processen omkring afstemning og resultatvisning klart for deltagerne. Resulaterne blev bearbejdet grafisk via Syntases specieldesignede software, hvorfra resultaterne blev vist som diagrammer, eller geografisk fordeling henover det store verdenskort på panoramaskærmen. No Parking og Syntase udviklede i fællesskab en ny metode, der fik den geografiske visning fra Syntases resultatvisningscomputer til at strække sig hele vejen henover den 15 meter brede projektion. Rådgivning
Forud for 3 dages opsætning og prøver, samt 3 dages intensive konference, havde vi deltaget i en udviklingsgruppe, der skulle løse de tekniske og praktiske udfordringer for konferencen. En af de væsentlige opgaver var at planlægge og visualisere de videosignaler, der skulle føres imellem de mange computere og skærme. No Parkings tekniske erfaring blev her brugt til at udarbejde de nøjagtige mål og specifikationer for videosignalerne og projektionerne. Tekniske diagram for de mange videosignaler
|
| No Parking · Filmbyen 12 · DK-2650 Hvidovre · +45 40578222 / +45 41518222 · |